Solceller: hvorfor egetforbruget afgør besparelsen mere end anlæggets størrelse

Den strøm, du selv bruger, er dobbelt så meget værd som den, du sælger

Et solcelleanlæg producerer én slags strøm, men den bliver til to slags penge. Den del, du selv bruger i huset, sparer dig for at købe el til din egen pris — altså hele prisen inklusive tariffer, afgifter og moms. Den del, du ikke kan bruge i det øjeblik, den produceres, går på nettet og bliver afregnet efter den aftale, du har med din elhandler, og den pris er en helt anden og som regel markant lavere.

Det er hele forklaringen på, hvorfor to husstande med præcis samme anlæg kan have vidt forskellig økonomi. Og det er derfor, Solcelle-beregneren spørger om to priser i stedet for én: hvad du betaler for el, og hvad du får for overskuddet.

Samme anlæg, tre scenarier

Alle tre scenarier bruger det samme anlæg: 6 kW, 2,7 soltimer i døgnet som årsgennemsnit og en anlægspris på 95.000 kr. Det giver 5.913 kWh om året i alle tre. Det eneste, der ændrer sig, er de tal, der handler om, hvad strømmen er værd for dig.

Scenarie 1: 30% egetforbrug, elpris 2,30 kr., salgspris 0,45 kr.

Uden batteri og uden at flytte forbrug bruger en typisk husstand en mindre del af produktionen selv. Ved 30% bliver 1.774 kWh brugt i huset og 4.139 kWh solgt. Egetforbruget sparer 4.080 kr., salget giver 1.863 kr., og året lander på 5.943 kr. Med en anlægspris på 95.000 kr. er den simple tilbagebetalingstid 16,0 år. Bemærk fordelingen: to tredjedele af produktionen bliver til en tredjedel af pengene.

Scenarie 2: 55% egetforbrug, samme priser

Skift kun ét tal. Med 55% egetforbrug — det man kan komme i nærheden af med varmepumpe, elbil, en tørretumbler der kører midt på dagen og eventuelt et batteri — bliver 3.252 kWh brugt i huset og 2.661 kWh solgt. Nu er egetforbruget 7.480 kr. og salget 1.197 kr., i alt 8.677 kr. om året. Tilbagebetalingstiden falder til 10,9 år. Samme paneler, samme sol, samme regning fra installatøren: fem år kortere alene på, hvornår strømmen bliver brugt.

Scenarie 3: 30% egetforbrug, men elprisen falder til 1,80 kr.

Tilbage til 30% egetforbrug, men med en lavere elpris. Nu sparer egetforbruget kun 3.193 kr., salget giver stadig 1.863 kr., og året bliver 5.056 kr. Tilbagebetalingstiden vokser til 18,8 år. Det er værd at holde fast i: den pris, der betyder mest for et solcelleanlæg, er ikke den, du får for overskuddet — det er den, du slipper for at betale.

De tre scenarier ved siden af hinanden

• 30% egetforbrug, elpris 2,30 kr.: 5.943 kr. om året, 16,0 års tilbagebetaling.
• 55% egetforbrug, elpris 2,30 kr.: 8.677 kr. om året, 10,9 års tilbagebetaling.
• 30% egetforbrug, elpris 1,80 kr.: 5.056 kr. om året, 18,8 års tilbagebetaling.

Du kan sætte hvert af de tre op i beregneren og se hele opdelingen: produktion, hvor mange kWh der bliver brugt hjemme, hvor mange der bliver solgt, hvad hver del er værd, og gennemsnitsværdien pr. produceret kWh. Den sidste er en nyttig nøgle. I scenarie 1 er en produceret kilowatttime i gennemsnit 1,01 kr. værd; i scenarie 2 er den 1,47 kr. værd. Det er den samme kilowatttime — forskellen er, hvor den ender.

Hvorfor et større anlæg ikke er svaret

Det er fristende at slutte, at flere paneler giver flere penge, og det gør de også — men ikke lineært. Et større anlæg producerer mest, når du i forvejen har overskud, så den ekstra produktion bliver næsten udelukkende til salg. I scenarie 1 er en solgt kilowatttime 0,45 kr. værd mod 2,30 kr. for en, du selv bruger. Den ekstra kapacitet arbejder altså til en femtedel af den værdi, den første kapacitet gør.

Prøv det i beregneren: forøg anlægsstørrelsen og sæt egetforbrugsprocenten ned tilsvarende, hvilket er det, der faktisk sker. Årsværdien stiger, men anlægsprisen stiger typisk hurtigere, og tilbagebetalingstiden bliver længere frem for kortere. Grafen på beregneren viser den samme pointe fra en anden vinkel: den tegner årsværdien for hver andel egetforbrug fra 0 til 100%, og hældningen er hele forskellen mellem de to priser.

Hvad simpel tilbagebetalingstid ikke fortæller

Tilbagebetalingstiden i beregneren er den simple slags: anlægsprisen divideret med årsværdien. Den er nyttig, fordi den er nem at kontrollere og svær at pynte på, men den lader fem ting ude, som alle er reelle.

• Renter og alternativ anvendelse. Betaler du kontant, kunne pengene have stået et andet sted; låner du, koster de renter. Ingen af delene er med.
• Prisudvikling. Årsværdien holdes konstant. Stiger elprisen, bliver tilbagebetalingen kortere end tallet siger; falder den, længere.
• Nedbrydning af panelerne. Produktionen falder langsomt over anlæggets levetid; modellen bruger det samme årsudbytte hvert år.
• Vedligehold og udskiftninger. En inverter holder sjældent hele anlæggets levetid.
• Ændringer i din egen adfærd. Får du elbil eller varmepumpe, ændrer egetforbruget sig — og som scenarie 2 viser, er det den enkeltfaktor, der flytter mest.

Brug derfor tallet som en sorteringsmekanisme, ikke som et facit. Ligger tilbagebetalingstiden på 11 år i ét tilbud og 19 i et andet, er forskellen reel og værd at forfølge. Om det præcis bliver 10,9 eller 12,4 år, afgøres af ting, ingen beregner kender.

Sådan gætter du kvalificeret på egetforbruget

Egetforbruget er det input, folk er mest usikre på, og det er samtidig det, der betyder mest. Uden batteri ligger en almindelig husstand typisk i den lave ende, fordi produktionen topper midt på dagen, mens forbruget topper om aftenen. Det, der trækker andelen op, er alt, der bruger strøm i dagtimerne: varmepumpe, elbil der lader hjemme om dagen, hvidevarer der er timet til middagstid, og et batteri der flytter aftenforbruget.

Har du allerede elbil, er det værd at regne på ladningen for sig, før du lægger den ind i solcelleregnestykket. Elbil-opladningsberegneren viser, hvad en ladning koster ved din pris pr. kWh, og Ladeabonnement-beregneren sammenligner to ladeaftaler ved den kørsel, du faktisk har. Begge dele gør det nemmere at vurdere, hvor stor en del af bilens forbrug der realistisk kan flyttes til dagtimerne.

Vil du hellere begynde med et enkelt apparat, giver El-omkostningsberegneren prisen pr. dag, måned og år ud fra watt og timer. Det er den hurtigste måde at finde ud af, hvilke forbrug der overhovedet er store nok til at være værd at flytte.

Hvilke tal du selv skal skaffe

• Din pris pr. kWh: den samlede pris på din elregning inklusive tariffer, afgifter og moms, ikke kun spotprisen.
• Din salgspris: hvad din elhandler betaler for overskudsproduktion efter din aftale. Skriv 0, hvis den ikke giver noget.
• Anlægsprisen: det samlede tilbud inklusive installation, ikke listeprisen på panelerne.
• Soltimer: dagligt gennemsnit af sol ved fuld styrke for din placering — ikke antal lyse timer.
• Egetforbrug: dit bedste skøn, og prøv gerne to værdier, så du kan se, hvor følsomt resultatet er.

Når du har de fem tal, tager selve beregningen et halvt minut, og det er de fem tal — ikke beregningen — der afgør, om svaret er noget værd.

• Elpriser — månedlig prisstatistik og elregningens fire dele — Forsyningstilsynet
• Afregning sol og vind — overskudsproduktion — Energistyrelsen