Byggeberegnere
Beregn materialer og mængder til byggeprojekter.
Materialeberegning handler om at ramme mængden rigtigt. For lidt betyder en ekstra tur i byggemarkedet midt i arbejdet; for meget betyder materialer, du har betalt for og skal af med bagefter. Beregnerne herunder går hele vejen fra mål til det, du faktisk skal bestille.
Beton-beregner
Beregn betonen til en støbning — råvolumen, bestillingsvolumen med dit eget tillæg og antal hele sække, i metriske eller amerikanske enheder.
Grus-beregner
Beregn, hvor meget grus et areal kræver — volumenet og vægten i både metriske ton og amerikanske short tons, ud fra en densitet du selv styrer.
Flise-beregner
Beregn, hvor mange fliser et gulv eller en væg kræver ud fra arealet, flisestørrelsen og en spildprocent — og hvor mange hele kasser det bliver til.
Fra mål til mængde til indkøb
Beregnerne her deler den samme opbygning i tre trin. Først målene: længde, bredde og tykkelse eller lagdybde. Så mængden: rumfang, vægt eller antal fliser. Til sidst indkøbet: hele sække og hele kasser, som er det, du reelt kan købe. Det sidste trin er det, der oftest bliver glemt, og det er også der, du kommer til at betale for mere, end du bruger.
Alle beregnerne kan skifte mellem metriske og amerikanske enheder. Skiftet regner tallene om i stedet for bare at bytte etiketten, så det er den samme støbning eller det samme gulv, der beskrives — kun tallene på skærmen ændrer sig.
Hvorfor densiteten afgør bestillingen
Grus bestilles sjældent i kubikmeter. Det leveres typisk i ton, og forskellige typer — stabilgrus, ærtesten, skærver — vejer ikke det samme pr. kubikmeter. To bunker med samme rumfang kan derfor ende med vidt forskellig vægt og pris. Grus-beregneren spørger om densiteten netop af den grund, foreslår et par værdier fra en offentlig vejtabel og beder dig sige, om tallet gælder løst eller komprimeret materiale. Den regner ikke om mellem de to, for hvor meget et materiale sætter sig, afhænger af materialet, fugten og udstyret.
Vægten vises både i metriske ton på 1.000 kg og i amerikanske short tons på 2.000 pund. Det er to forskellige enheder, og forskellen på cirka ti procent er nem at overse på en fragtseddel.
Regn spildet med fra starten
Fliser skæres til ved kanter, i hjørner og omkring rør, og de afskårne stykker kan sjældent genbruges. Derfor lægger man en spildprocent oveni. Et enkelt, retvinklet rum kræver mindre end et rum med mange fremspring eller et diagonalt læggemønster. Spildprocenten er et felt, du selv sætter, i stedet for et fast tal, fordi det rigtige valg afhænger af rummet.
Oveni det kommer en anden slags ekstra, som er værd at holde adskilt: fliser sælges i hele kasser, og den sidste kasse er sjældent tom, når arbejdet er færdigt. Det planlagte spild er noget, du vælger; overskuddet fra afrundingen til hele kasser er noget, indkøbet påtvinger dig. Flise-beregneren viser begge dele hver for sig. Det samme gælder beton, hvor sækkene rundes op på præcis samme måde.
Sådan finder du den rigtige beregner
Beton-beregner viser råvolumen, bestillingsvolumen med dit eget tillæg og antallet af hele sække ud fra sækkens angivne udbytte. Grus-beregner går fra areal og lagtykkelse til ton — både metriske ton og short tons. Flise-beregner tæller fliser inklusive spild og omsætter dem til hele kasser.
Skal du bare kende arealet først, ligger Kvadratmeter-beregner under matematik.
Hvad beregnerne ikke gør
De regner mængder, ikke priser, og de kender ikke din leverandørs mindstebestilling. Sække- og kassestørrelser kender de kun, fordi du selv skriver dem ind: udbyttet pr. sæk og antal fliser pr. kasse er felter, du udfylder fra emballagen, ikke en database over produkter. De tager heller ikke stilling til underlagets bæreevne, armering, frostsikring eller fald mod afløb. Er du i tvivl om konstruktionen, er det et spørgsmål til en fagperson og ikke til en beregner.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor meget spild skal jeg regne med på fliser?
- Det afhænger af rummet og mønsteret, ikke af flisen. Et firkantet rum med lige kanter giver lidt spild; mange hjørner, nicher, rørgennemføringer eller et diagonalt mønster giver mærkbart mere. Sæt spildprocenten efter rummet, og køb hellere en pakke for meget end en for lidt — samme batch kan være svær at skaffe senere.
- Hvorfor skal jeg angive densitet på grus?
- Fordi grus leveres i ton, mens du regner i kubikmeter. Densiteten er broen mellem de to. Stabilgrus, ærtesten og skærver vejer forskelligt pr. kubikmeter, så uden densiteten kan rumfanget ikke omregnes til en bestilling.
- Skal jeg bestille beton i sække eller færdigblandet?
- Det afhænger af mængden og af, hvor hurtigt støbningen skal være færdig. Små mængder er praktiske i sække; større støbninger bliver hurtigt både dyre og fysisk hårde at blande i hånden, og de skal desuden støbes i ét træk. Beton-beregneren viser både rumfanget og antallet af hele sække, så du kan se, hvornår sækkene bliver urealistisk mange.
- Hvorfor kan jeg ikke bare gange sækkens vægt op?
- Fordi en sæk på 25 kg tørmørtel ikke giver 25 kg rumfang beton. Vandet fylder hulrummene mellem kornene, så blandingen fylder mindre end de tørre bestanddele. Det tal, du skal bruge, er udbyttet — hvor mange liter eller kubikfod færdig beton én sæk giver — og det står på sækken eller i produktets datablad. Beregneren beder om netop det tal og har nogle dokumenterede værdier som udgangspunkt.
- Hvad hvis arealet ikke er en firkant?
- Del det op i rektangler, regn hvert stykke for sig og læg dem sammen. Det er mere præcist end at gætte et gennemsnit, og det tager sjældent mere end et par minutter.
- Regner beregnerne prisen med?
- Nej. De giver mængden i den enhed, du bestiller i, og prisen henter du hos leverandøren. Det er bevidst: materialepriser skifter løbende og lokalt, og et forældet pristal ville være mere vildledende end ingen pris.
- Kan jeg bruge dem til fritidshuse og udhuse?
- Ja, mængdeberegningen er den samme uanset bygningstype. Krav til fundament, frostdybde og konstruktion kan derimod være forskellige, og dem skal du afklare med en fagperson eller din kommune.