Hvordan beregnes årsværdien?

Anlægsstørrelse gange soltimer gange 365 giver den årlige produktion. Andelen til egetforbrug ganges med din elpris, resten med din salgspris, og de to lægges sammen.

Hvilken andel egetforbrug skal jeg skrive?

Uden batteri lander de fleste husstande mellem 25 % og 50 %. Batteri, varmepumpe eller opladning af bil i dagtimerne trækker op. Viser din inverter-app din egen andel, så brug den — det er det tal, der flytter resultatet mest.

Hvorfor er egetforbrug mere værd end salg?

Fordi de to ting afregnes hver for sig. En kWh, du selv bruger, sparer dig for at købe den samme kWh til din elpris, altså detailprisen med afgifter og tariffer. En kWh, du sender ud på nettet, giver derimod kun den salgspris, din aftale betaler, og den er typisk en brøkdel. Derfor er de to felter adskilt i beregneren i stedet for at værdisætte hele produktionen til én pris.

Hvor stort et anlæg skal jeg vælge?

Prøv et par størrelser i feltet og se, hvad der sker med årsværdien og tilbagebetalingstiden. Et større anlæg producerer mere, men den ekstra produktion rammer typisk de timer, hvor du ikke selv bruger noget, så den bliver solgt til den lave salgspris. Derfor falder andelen til egetforbrug som regel, når anlægget vokser — skru også ned for egetforbrugsandelen, når du tester en større størrelse, ellers ser det for godt ud.

Er betaling for solgt overskud med?

Ja. Solgt energi værdisættes til den salgspris, du indtaster, adskilt fra egetforbruget. Skriv 0, hvis din aftale ikke betaler for overskud.

Hvordan beregnes tilbagebetalingstiden?

Som en simpel tilbagebetalingstid: anlægsprisen divideret med årsværdien. Et anlæg på 9.000 med en årsværdi på 1.314 tjener hjem på cirka 6,8 år. Renter, prisstigninger, vedligehold og nedbrydning er ikke med, og der regnes ikke på, hvad pengene kunne have givet et andet sted.

Hvad hvis anlægget ikke giver noget om året?

Så vises der ingen tilbagebetalingstid. Er både egetforbruget og salgsprisen sat, så årsværdien bliver nul, står der "Tjenes ikke hjem" i stedet for 0 år — et anlæg, der ikke sparer eller tjener noget, betaler sig aldrig tilbage, og 0 år ville læses som det stik modsatte.

Hvilken salgspris skal jeg skrive?

Den pris, din egen aftale betaler pr. kWh for det, du sender ud på nettet. Den står i din elaftale eller på din afregning, og den kan følge markedsprisen time for time; skriv i så fald et årsgennemsnit. Betaler din aftale ikke for overskud, så skriv 0 — så værdisættes hele produktionen kun af det, du selv bruger.

Hvorfor er den reelle ydelse ofte lavere?

Skygge, panelvinkel, temperatur, snavs og gradvis nedbrydning trækker alle den reelle produktion ned under det ideelle tal, soltimerne alene peger på.

Kan jeg dele eller gemme en beregning?

Ja. Del kopierer et link, der åbner beregneren med de samme tal, og du kan hente eller udskrive indtastninger og resultater som almindelig tekst.

Solcelleberegner

Indtast anlæggets størrelse i kilowatt, dine gennemsnitlige soltimer, hvor stor en del af produktionen du bruger i huset, prisen du betaler for el, prisen du får for solgt overskud, og anlægsprisen. Beregneren anslår den årlige produktion, værdisætter egetforbrug og salg hver for sig og viser, hvor lang tid anlægget er om at tjene sig hjem.

Skrevet af Kenneth Schrøder, Stifter af WiseCalcs

Opdateret 7. september 2026·Kilder verificeret 6. september 2026

Solceller tjener penge på to forskellige priser samtidig: den elpris, du slipper for på det, du selv bruger, og den lavere salgspris på alt, du sender ud på nettet — beregneren værdisætter begge dele og finder tilbagebetalingstiden derfra.

Årlig besparelse og indtægt

6.682 kr.

Egetforbrug: 4.760 kr.Salg: 1.922 kr.

Tilbagebetalingstid: 13,5 år
Årlig produktion: 5.913 kWh
Brugt i huset: 2.070 kWh
Værdi af egetforbrug: 4.760 kr.
Solgt til nettet: 3.843 kWh
Indtægt ved salg: 1.922 kr.
Gennemsnitsværdi pr. kWh: 1,13 kr.

Det regner den med

Den strøm, du selv bruger, sparer dig for at købe el til din egen pris. Resten sælges til nettet til den separate salgspris.
Produktion: 5.913 kWh om året, af 2,7 soltimer × 365 dage. Reel ydelse varierer med skygge, vinkel og vejr.
Simpel tilbagebetalingstid: anlægsprisen divideret med årsværdien. Uden renter, prisstigninger, vedligehold og panelnedbrydning.

Årlig værdi efter andel egetforbrug

Til venstre: alt sælges. Til højre: alt bruges i huset.

Det store tal er anlæggets årsværdi: egetforbrug plus salgsindtægt. Bjælken under viser, hvordan værdien fordeler sig mellem de to, boksen med antagelser står lige ved siden af tallene, og den lille graf viser, hvor meget det hele flytter sig, hvis du bruger mere eller mindre af din egen produktion.

Hvordan fungerer det?

Egetforbrug og salg værdisættes hver for sig, fordi de er forskellige penge værd: egetforbrug sparer detailprisen, mens salg kun giver det, din aftale betaler. Værdisættes hele produktionen til detailprisen, bliver besparelsen for høj, medmindre du reelt bruger alt, du producerer. Tilbagebetalingen ser bort fra renter, vedligehold og nedbrydning af panelerne.

Formel for solcellebesparelse

S = kW \times h \times 365 \times \big(s\,p_{\text{use}} + (1-s)\,p_{\text{sell}}\big)

kW: Anlæggets størrelse i kilowatt.
h: Gennemsnitlige soltimer pr. dag.
s: Andel af produktionen, der bruges i huset.
p_use: Elpris, som en selvforbrugt kWh erstatter.
p_sell: Pris du får for en kWh solgt til nettet.
S: Årlig værdi af anlæggets produktion.

Et anlæg på 5 kW ved 4 soltimer producerer cirka 7.300 kWh om året. Bruges 40 % i huset, erstatter det 2.920 kWh til 0,30, altså 876, og de solgte 4.380 kWh til 0,10 giver 438 — i alt 1.314 om året. Det tjener et anlæg på 9.000 hjem på cirka 6,8 år og giver en gennemsnitlig værdi på 0,18 pr. produceret kWh.

Metode og kilder

Årlig produktion er anlægsstørrelse gange soltimer gange 365. Produktionen deles efter den andel, du bruger i huset: egetforbruget værdisættes til den elpris, det erstatter, og resten til den pris, din aftale betaler for overskud, du sælger. De to lagt sammen giver årsværdien, som divideres op i anlægsprisen for tilbagebetalingstiden og op i produktionen for gennemsnitsværdien af en produceret kilowatt-time.

Kilder

Hvor metoden kommer fra — brug disse referencer til at forstå formel, antagelser og begrænsninger.

Homeowner's guide to going solar — U.S. Department of Energy, verificeret 2026-09-06
Photovoltaic Geographical Information System (PVGIS) — European Commission, Joint Research Centre, verificeret 2026-09-06
Solceller og grøn energi — Energinet, verificeret 2026-09-06
Afregning sol og vind — overskudsproduktion — Energistyrelsen, verificeret 2026-09-07

Sådan beregner vi

Årlig produktion = anlægsstørrelse × soltimer × 365.
Produktionen deles i en andel til egetforbrug og et overskud, der sælges, værdisat til hver sin pris, som du indtaster.
Andelen til egetforbrug er et årsgennemsnit; den beregnes ikke time for time mod dit faktiske forbrug.
Tilbagebetaling dividerer anlægsprisen med årsværdien af egetforbrug plus salgsindtægt.
Reel ydelse varierer med skygge, vinkel, vejr og panelnedbrydning, som ikke indgår i modellen.

Begrænsninger

Andelen til egetforbrug er det sværeste tal at gætte og det, der flytter resultatet mest. Uden batteri lander en typisk husstand mellem en fjerdedel og halvdelen; med batteri eller varmepumpe er den højere.
Nettoafregning, salgspriser der følger timen, og ordninger der betaler forskelligt sommer og vinter indgår ikke — indtast et gennemsnit, der svarer til det, du reelt får.
Tilskud, skattefradrag og momsforhold ændrer den reelle anlægspris og indgår ikke; læg dem ind i prisfeltet, hvis de skal tælle med.

Afrunding

Penge vises som hele enheder, gennemsnitsværdien pr. kWh med to decimaler, produktion som hele kWh og tilbagebetaling med én decimal. Fuld præcision bruges internt.

Hvad beregneren gør

Besparelsen ved solceller kommer fra to kilder, der er meget forskellige penge værd. Den strøm, du bruger, mens panelerne producerer, erstatter el, du ellers skulle have købt til detailpris. Resten går til nettet og giver det, din aftale betaler, hvilket ofte er en brøkdel. Beregneren anslår den årlige produktion, deler den efter den andel, du selv bruger, værdisætter hver del til sin egen pris og dividerer anlægsprisen med summen for at finde tilbagebetalingstiden.

Sådan bruger du den

Indtast anlæggets størrelse i kilowatt og dine gennemsnitlige soltimer.
Træk i skyderen til den andel af produktionen, du regner med at bruge i huset.
Indtast prisen du betaler pr. kWh og prisen du får for solgt overskud.
Indtast anlægsprisen inklusive alt, der skal betales for at få det i drift.
Aflæs årsværdien, fordelingen mellem egetforbrug og salg samt tilbagebetalingstiden.

Derfor afgør egetforbruget svaret

Panelerne producerer mest midt på dagen, hvor mange huse bruger mindst. Uden batteri bruger en typisk husstand mellem en fjerdedel og halvdelen af det, panelerne laver; resten sælges. Fordi den strøm, du selv bruger, ofte er flere gange mere værd end salgsprisen, kan det betyde mere at flytte den andel end at sætte flere paneler op. Opvaskemaskinen midt på dagen, en varmtvandsbeholder på timer eller opladning af bilen i dagtimerne trækker alle andelen op.

Et gennemregnet eksempel

Et anlæg på 5 kW ved 4 soltimer producerer cirka 7.300 kWh om året. Bruger du 40 % i huset, erstatter det 2.920 kWh til 0,30, altså 876. De sidste 4.380 kWh solgt til 0,10 giver 438. Året er 1.314 værd i alt, hvilket tjener et anlæg på 9.000 hjem på cirka 6,8 år og giver en gennemsnitlig værdi på 0,18 pr. produceret kWh — et godt stykke under detailprisen, og netop det spring er grunden til, at de to dele regnes hver for sig.

At finde dine soltimer

Soltimer er den daglige ækvivalent af sol ved fuld styrke, ikke antallet af lyse timer. De ligger typisk på 2,5–3 i Nordeuropa, 3–4,5 i tempererede egne og over 4,5 i solrige klimaer. En offentlig database over solindstråling eller et tilbud fra en installatør på din adresse giver et tal, der ligger tættere på dit tag end nogen tommelfingerregel.

Typiske fejl

At bruge dagslystimer i stedet for soltimer, hvilket nogenlunde fordobler den anslåede produktion.
At værdisætte hele produktionen til detailprisen. Det holder kun, hvis du reelt bruger alt, du producerer.
At indtaste en salgspris fra en ordning, du ikke er på, eller glemme at nogle aftaler ikke betaler for overskud.
At se bort fra panelnedbrydning, vedligehold og at begge priser kan ændre sig over tyve år.

Sådan læses tilbagebetalingstiden

Tallet er en simpel tilbagebetalingstid: anlægsprisen divideret med det, anlægget er værd om året. Der er hverken renter, prisstigninger, vedligehold eller panelnedbrydning i det, så det er et pejlemærke, ikke en investeringsberegning. Sætter du salgsprisen til 0 og egetforbruget til 0, tjener anlægget ingenting, og så står der ikke 0 år — der står, at det ikke tjenes hjem, for et anlæg, der ikke giver noget, betaler sig aldrig tilbage. Antagelserne står i boksen ved siden af resultatet, så du kan se, hvad tallet hviler på, uden at rulle ned.

Solceller og elbil

En elbil er den enkleste måde at hæve egetforbruget på, fordi den kan lade midt på dagen, hvor panelerne producerer mest. To beregnere hører sammen med denne: elbil-opladning-pris-beregneren viser, hvad en opladning koster ved din elpris, altså hvad hver kWh fra taget er værd, når den går i bilen i stedet for ud på nettet. Og ladeabonnement-beregneren finder kilometergrænsen, hvor et abonnement bliver billigere end at betale pr. kWh, hvilket afgør prisen på den strøm, solcellerne ikke kan dække.

Hvornår den er nyttig

Ved vurdering af et tilbud, sammenligning af anlægsstørrelser, test af om et batteris løfte om højere egetforbrug er prisen værd, eller tjek af om tilbagebetalingstiden passer til, hvor længe du bliver boende. Fordi de to priser er hver sit felt, kan du også hurtigt se, hvor stor en del af regnestykket der hviler på en salgspris, som kan blive forhandlet om.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan beregnes årsværdien?: Anlægsstørrelse gange soltimer gange 365 giver den årlige produktion. Andelen til egetforbrug ganges med din elpris, resten med din salgspris, og de to lægges sammen.
Hvilken andel egetforbrug skal jeg skrive?: Uden batteri lander de fleste husstande mellem 25 % og 50 %. Batteri, varmepumpe eller opladning af bil i dagtimerne trækker op. Viser din inverter-app din egen andel, så brug den — det er det tal, der flytter resultatet mest.
Hvorfor er egetforbrug mere værd end salg?: Fordi de to ting afregnes hver for sig. En kWh, du selv bruger, sparer dig for at købe den samme kWh til din elpris, altså detailprisen med afgifter og tariffer. En kWh, du sender ud på nettet, giver derimod kun den salgspris, din aftale betaler, og den er typisk en brøkdel. Derfor er de to felter adskilt i beregneren i stedet for at værdisætte hele produktionen til én pris.
Hvor stort et anlæg skal jeg vælge?: Prøv et par størrelser i feltet og se, hvad der sker med årsværdien og tilbagebetalingstiden. Et større anlæg producerer mere, men den ekstra produktion rammer typisk de timer, hvor du ikke selv bruger noget, så den bliver solgt til den lave salgspris. Derfor falder andelen til egetforbrug som regel, når anlægget vokser — skru også ned for egetforbrugsandelen, når du tester en større størrelse, ellers ser det for godt ud.
Er betaling for solgt overskud med?: Ja. Solgt energi værdisættes til den salgspris, du indtaster, adskilt fra egetforbruget. Skriv 0, hvis din aftale ikke betaler for overskud.
Hvordan beregnes tilbagebetalingstiden?: Som en simpel tilbagebetalingstid: anlægsprisen divideret med årsværdien. Et anlæg på 9.000 med en årsværdi på 1.314 tjener hjem på cirka 6,8 år. Renter, prisstigninger, vedligehold og nedbrydning er ikke med, og der regnes ikke på, hvad pengene kunne have givet et andet sted.
Hvad hvis anlægget ikke giver noget om året?: Så vises der ingen tilbagebetalingstid. Er både egetforbruget og salgsprisen sat, så årsværdien bliver nul, står der "Tjenes ikke hjem" i stedet for 0 år — et anlæg, der ikke sparer eller tjener noget, betaler sig aldrig tilbage, og 0 år ville læses som det stik modsatte.
Hvilken salgspris skal jeg skrive?: Den pris, din egen aftale betaler pr. kWh for det, du sender ud på nettet. Den står i din elaftale eller på din afregning, og den kan følge markedsprisen time for time; skriv i så fald et årsgennemsnit. Betaler din aftale ikke for overskud, så skriv 0 — så værdisættes hele produktionen kun af det, du selv bruger.
Hvorfor er den reelle ydelse ofte lavere?: Skygge, panelvinkel, temperatur, snavs og gradvis nedbrydning trækker alle den reelle produktion ned under det ideelle tal, soltimerne alene peger på.
Kan jeg dele eller gemme en beregning?: Ja. Del kopierer et link, der åbner beregneren med de samme tal, og du kan hente eller udskrive indtastninger og resultater som almindelig tekst.

Relaterede beregnere

Læs mere på bloggen

Indlejr denne beregner

Tilføj denne beregner til dit eget website. Kodestumpen indeholder beregnerens iframe og et lille kildelink:

<iframe src="https://wisecalcs.com/embed/da/solar-panel-savings-calculator" width="100%" height="520" style="border:0" loading="lazy"></iframe>
<p>Beregner fra <a href="https://wisecalcs.com/da/okonomi/solpanel-besparelse-beregner" rel="nofollow noopener">WiseCalcs</a></p>